Tager man luften fra en tilstand når den forsøges defineret? Selve ambitionen om at opnå en tilstand eller metatilgangen, hvor der vurderes, kræver jo at man ikke er i tilstanden men i tanken om tilstanden.
Er netop vendt hjem fra et forum hvor mange mennesker kom for at finde svar og måske endda lykke, og det der syntes mig mest fremtrædende, var den sult de udåndede... sult efter at blive rørt og set og finde vej. Måske blev de mætte, måske blev de bare mere sultne og ivrige efter at udføre bestemte handlinger, og herigennem at tilføre et nyt parameter at måle sig selv og omverdenen på. Sult efter at indrette omgivelserne på en måde så de tomme pladser på indersiden ikke synes så tydelige. Og så er målet jo på ingen måde nået, så er kampen jo endeløs for at møblere verden således at man ikke støder ind i sine egne sorte huller. Så er arbejdet udenfor og ikke indenfor, og sulten kan vokse, for verden har det jo med at fungere udenfor det enkelte menneskes kontrol.
Og de var der ikke, de mennesker. De var ikke tilstede og ikke fri og ikke i kærlighed. De var i krampe, ukærlig krampe, spundet ind i idéer om hvordan livet bør udfolde sig. Egentlig en underlig dobbelthed, hvor mennesket lukker sig inde i sin gruppering med nogle der har samme ambitioner, og i forsøget på at åbne sig mod andre istedet lukker sig om sig selv og nogle vedtagne konventioner.
Og så blev frihedskampen til frihedskrampen...
Thilde
med sorte huller og hvide pletter
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
En umiddelbar tankestreg:
SvarSletJeg er sikker på at livet skal leves indefra og ud.
Jeg er sikker på at det er nødvendigt at lukke sig om sig i perioder.
Jeg er også sikker på at lukker man sig om sig selv med andre og dermed en fælles defineret ide om hvad der er, så fodrer impulsen sig selv og den bliver svær at vriste af sig igen. Impulsen forstået som sindets taleboble bevæger sig ikke videre i flok, i rigtigheder og forkertheder. Sindet er ikke et flokdyr, det "taler" ikke i takt.
Hvor den eneste rigtige måde for mig er at sætte sindet frit; tale med det, om det, til det, og blive enige med det -for at kunne sætte mig selv fri i grupper, relationer og livet.
Kærlig Hilsen
Kamilla
Jeg var der selv og ved nærmere eftertanke og efterfølelse må jeg konstatere at jeg gav efter for sulten og spiste mig mere sulten indtil tomheden fyldte mig. Fra det stade gik det fremad. Tak for nærværet.
SvarSletJakki