Forandringer

I disse altoverskyggende klimaforandringstider.
I løbet af ugen har jeg passeret kunstværker på gader og stræder i indre København. Kunstværker der vækker lige netop det som er udgangspunktet tankerne. Jeg frydes over de mange stemmer værkerne har og allermest over dem som taler til legen og øjet. Jeg vil langt hellere slå på tromme for mere kunst på torve og pladser. Her vækkes så meget glæde til folket.

Der er så mange paradokser i dette klima ramasjang og alt omkring dette. Pardokser som selv småbørn kan ræssonere sig frem til. Men mest af alt strander jeg på tanken om forandring. Forandring som et vilkår i livet og samtidig som en opgjort prydshandling til dette energi- og overskuds-levned. Der ændres job, branche, civilstatus, boliglån, teleselskab, hårde hvide varer, tilbygninger, hårfarve, kroppe, ect. ect. Mit spørgsmål er bare om Danmark.Dk prioriterer fornuftigt?
For mig at se er forandringer knyttet til frygt. De eksistensvilkårlige forandringer vækker angsten for noget som slutter. Årstiderne repræsenterer ikke mere det vi har en forventning om; påskeliljer i januar og ikke i april, sne i december men ikke i slutningen af april, bare tæer og solskoldning i juli men ikke i april. Vi ønsker tilsyneladende at holde stram justits med forandringer i vores liv hvem ved måske for at forsøge os med at styre angsten, styre hvornår noget slutter. Det ligger uden for vores evner at styre hvornår det mest essentielle starter og slutter. Livet og Kærligheden. Vi har bare at glæde os over grundvilkåret og handle udfra dette som start præmis.
Angsten og frygten er denne tids utilpassede dreng/pige i klassen. Skulle man se sådan på to af tonerne i følelsesregisteret forstår jeg det som sundhedsskadeligt at overfladebehandle sig selv med ligegyldige forandringsprocesser. Samtidig er angsten er blevet vor tids fornemmeste pengemaskine. Sådan ser det ud set med mine øjne.

Brug den sunde fornuft, det er derfor vi har fået den. Det er derfor vi har begrebet. Ingen kan komme uden om forandringsprocesser. Tilgengæld bør udgangspunktet være glæde. Se angsten/frygten i øjnene bær den, oplev den og lad den passerer lige som resten af følelsespaletten har krav på og gør. Vi kan ikke forandre grundpræmissen når noget slutter starter noget nyt. Lad os ikke handle i frygt men i glæde.

Kamilla