Lyden af sne på Værnedamsvej

Jeg tænker på Værnedamsvej hvor snefnug eksploderer på regnvåde stier.
De urolige nætter summer stadig i tindingen og stabler godhed.
Jeg vækkes i afstanden mellem Alt og Intet.
Drømmer mig hjem i kærlighedens navn.

Hvor sammensmeltning af liv og jord sker i et størrelsesforhold vi ikke begriber. Naturen overhaler altid indenom i alle perspektiver. For tanker baskes væk af naturens kræfter i Kærlighedens navn.

Konstruktioner af liv forfalder, i uvished til intet, til tomhed og har intet med sig selv at gøre. Det er efterhånden livsentreprenørerne som er den største og sværeste forudsætning for dette samtidsbillede. Der bliver spekuleret for meget rundt omkring. Vi kommer alle af det samme hvorfor en simpel lignings facit må være; vores fælles ønske er ensartet.

Vi vil bare kærlighed det er den eneste sandhed for mig.

Lad kontrakterne med livsentreprisen smuldre. Red de potente rester og lev i Kærlighedens navne. For Kærligheden vil opleves intenst, nært, ren og ægte i forholdet til andre mennesker hvor du er fri. Fri af forventninger, planer, reglementer, definitioner, konstruktioner, dogmer.

Snefnug har lagt sig stille til rette på Værnedamsvej.

Kamilla