Måske skal frihed forstås som en indre tilstand, kendetegnet ved fraværet af angst for hverken min egen eller andres dom over det følte. Når der er plads til alle de impulser der stryger igennem sindet, når de ikke bliver censureret, underkendt eller forsøgt blokeret af ubehaget ved at de giver sig til kende. Når jeg kan holde mine egne følelser ud, og ikke forsøger at undslippe dem. Alle følelser der optræder gennem hver dag, i alle sammenhænge. Når de kan få lov at flyde igennem uden at forstyrre eller blive forstyrrede.
I dén tankebane er frihed ikke nødvendigvis en tilstand af evindelig glæde, nærmere et spektrum af manifestationer spændt ud fra ulykke til ekstase. Hér kan mennesket møde sig selv, ikke sin modstand, sine regler, andres regler, men sit fine foranderlige selv.
"...korsfæstet revner/
i grønsværen tænderne..."
Thilde
onsdag den 24. juni 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg er ikke sikker på at du bryder dig om at høre det, men jeg synes altså at du er en god buddhist ;-)
SvarSletKH
Klaus
Ka du selv være
SvarSletThilde
Jamen jeg prøver da også ;-)
SvarSletKlaus