lørdag den 20. juni 2009

mere kendskab

Definitionen af at kende?
Hvis jeg kender mig selv er det så det samme som at vide hvordan jeg vil føle og reagere i en given situation? Er det et kvalificeret gæt baseret på erfaringer? Og hvilke erfaringer? Nogle gange har jeg jo tunnelsyn og ser kun erfaringer der understøtter en bestemt forestillingsrække, uagtet at der er tusindvis af andre erfaringer, som måske peger i andre retninger. Hvilket lager henter jeg dem fra? Fra det kropslige, ikke-sproglige. Fra det tænkte, analyserende. Fra det talte, gættende. Fra et sted jeg måske ikke engang har lagt mærke til er der. Fra fornemmelser og intuitioner. Fra det følte.
Uanset hvor jeg leder, er det erfaringer som er passeret og gledet igennem, nogle har sat sig i den ordlige bevidsthed, andre ikke. Det springende punkt er vist hvilke strømninger jeg sætter min tillid til. Om jeg sætter min tillid til dem. Om jeg lever dem, navngiver og eksponerer dem.

Måske er definitionen på kendskab at stole på det der dukker op fra indersiden, som nogle gange arbejder modsatrettet, og leve med modsætningen. Ikke nødvendigvis en følelsesmæssig modsætning, men også modsætningen mellem det jeg føler og det jeg tænker ( om mit kendskab til mig selv eksempelvis ) have tilllid til at det er sandt. Stole på at modsætningen vil fortælle mig noget, vise mig nye veje. Stole på det følte uden nødvendigvis at ty til forklaringsmodeller skåret over skabeloner fra en anden tid.
Og kendskabet til et andet menneske må bero på samme tilllid. Til at vedkommende viser sig frem i stemninger, ærligheder.

Clark Ken(d)t,
AKA Thilde,
lørdag morgen i Solskin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar