torsdag den 18. juni 2009

Kende hvem?

Kan man egentlig kende et andet menneske? Kan man kende sig selv? I denne her udviklingsorienterede tid vi lever i er det som om at det at kende sig selv er målet. Men hvordan kan man kende sig selv og stadig være plastisk og foranderlig. Det jeg kender til at kende mig selv er nærmere et kendskab til historierne om mig selv, erfaringerne, idéerne. Men det kan sgu da ikke gøre fyldest? Måske er det ordgejl, men det forekommer mig langt mere interessant at registrere mig selv, sortere i stemninger, tanker og følelser i et nu, end at tro jeg kender mig selv og vide hvordan jeg er. For så er der jo lukket. Lukket for den helt vidunderlige følelse af at være ny og anderledes end sidst.

Thilde Træt Torsdag

3 kommentarer:

  1. Den engelske musiker Peter Gabriel sagde engang noget i den her stil, at vi er blevet givet 7 kort, de 5 af dem ligger rimeligt fast, de sidste 2 er i spil, og ligemeget hvordan vi vender og drejer de 5 kort, så er det stadig en joker, eller et es der kommer frem.Jeg ved at jeg kender mig selv i nogle situationer jeg har prøvet før, og jeg har reageret på nogenlunde samme måde hver gang,men det gør ikke at jeg føler jeg kender mig selv,jeg kan bare se at der er et mønster i de specifikke situationer.Og så er der kærlighed hvor følelsen altid er ny og anderledes, og så alligevel den samme...blind,uden hånden på styret, og speederen i bund.Vi lærer aldrig at kende os selv,dertil er hjernen for forgrenet, men vi kan lære at søge derhen hvor vi trives, hvis det er det man vil,eller vi kan søge ud hvor vi ikke kan bunde, fordi vi er nysgerrige på os selv, og ikke er bange for at rejse uden livrem og seler....det sidste er mig, det giver knubs og blå mærker, men sikken en solnedgang

    SvarSlet
  2. I tankerne om at kende sig selv, tror jeg på at bekende sig selv til (først og fremmest til) sig selv kan have en værdifuld betydning dels i forhold til de historier vi har levet men i særdeleshed i forhold til de historier vi ønsker at leve.

    Kære Anonym
    Tak for bloggens første kommentar

    SvarSlet
  3. ja det var da lidt klodset formuleret. Nu kommer min rene kommentar til at "Kende hvem".
    Jeg tror på at bekende sig til sig selv først og fremmest kan have en afgørende og værdifuld betydning for de historier vi har levet men i særdeleshed i forhold til de historier vi ønsker at leve.

    KH
    Kamilla

    SvarSlet